Gud er i detaljen…

28 maj

Jeg elsker at elske Paris…det er detaljernes land, hvor folk dykker dybt i alt!

Her findes dedikerede butikker med sliberier & særlige mønstre til spejle.
Rottemanden har en 2 etagers butik med tusindvis af fælder, gift og udstoppet rotter galore…..knap så vidunderligt at dykke dybt i – men kuriøst og dedikeret det er det!!!
Strudsefjers støvkoste, dørhåndtag, stokke at støtte sig til, lommetørklæder til brystlommer eller en løs snude, hver butik bugner med passion, indenfor hver sit snævre lille felt.

Man tager hver lille bitte ting SÅ seriøst, at det kræver sit eget rum, sin helt egen ekspert der med stor omhu, sørger for at forbinde rette ting og mennesker, ud i lykkelige relationer…

Jeg er vokset op i en tid, med den evindelige frase:

“det er bare en ting”….

Det var tenderende til det overfladiske – hvis man ikke straks tørrede sine øjne og fik sat sin ting i perspektiv, med alt det der var og er vigtigere i livet.
Men “bare” kan jo nemt erstattes med andet og med fokus på mange, lange stunder sammen med alt hvad vi omgiver os med – gør bare – til netop overfladisk og flygtigt – det være sig både hvad angår ting og mennesker.

Så lad os skrotte BARE og finde et andet ord der trøster, når ting vi holder af forsvinder og går i stykker.
Gøre os umage med alt det der er vores og elske det så højt som muligt – selvom vi selvfølgelig elsker MOR, gemal, pode og fædrelandet højere end en regnbue-ring i en makron, på en solskins dag……hvilket faktisk godt kan være dejligere end fædrelandet i ny og næ =)

Vi har fyldt Le Shop med de dejligste ting, bare bruger vi ikke mere og alt er håndplukket med stor omhu og kærlighed, lige til dig….
Mange af jer popper op i mine tanker, når jeg ved, at her er et perfekt match – det er det smukke ved at shoppe lokalt.
Så kig forbi og nup din nye yndling med hjem….

😘

Møs
emme